Projekter indstillet til LAG-støtte i 2025

Indstillede projekter i 2025

LAG Sønderborg-Aabenraa har på bestyrelsesmødet den 7. januar og 18. marts, indstillet nedenstående landdistriktsudviklingsprojekter til at modtage støtte fra LAG-ordningen:

I Aabenraa kommune er følgende projekter blevet indstillet:

  • Nissen Coffee, der har til huse i Rødekro, ønsker at udvikle virksomheden med bl.a. eget bæredygtighedsorienteret kafferisteri. Hertil er virksomheden indstillet til at modtage kr. 150.000.
  • Firmaet One2taste, der har til huse i Aabenraa kommune, har modtaget tilsagn om kr. 160.000 i forbindelse med produktion af en serie brudsikre og genanvendelige drikkeglas lavet af genbrugsplast.
  • Andelsforeningen Ravsted Hovedgade 77 har modtaget tilsagn om kr. 97.700 i forbindelse med foreningens klimarejse, der bl.a. består i anskaffelse af nyt køle/fryseinventar til dagligvarebutik.
  • Virksomheden DOOK Aps., der er beliggende ved Løjt Kirkeby, har modtaget tilsagn om kr. 60.000 til medfinansiering af støbeforme til brillestel med unikke funktioner.
  • Hunting Care fra Bylderup-Bov har modtaget tilsagn om kr. 60.075 til skalering af webshopsalg af vildtplejeprodukter og drone til rålams redning.
  • I forbindelse med et energioptimeringsprojekt har Min Købmand Bylderup-Bov Aps. modtaget tilsagn om kr. 240.000.
  • Fjordvejen i Kruså har Søren Kande modtaget støttetilsagn om kr. 80.000 i forbindelse med etablering af pit-stop for vandrere på Gendarmstien i gammelt Hønsehus.
  • Hellevad Open Air har til renovering af Gustes Eng, der anvendes til en række arrangementer, aktiviteter og rekreation, modtaget tilsagn om kr. 68.500.
  • Foreningen Rødekros Kunstgræsbane fået bevilget kr. 100.000 til et delprojekt, hegn, i forbindelse med etablering af kunstgræsbane.
  • Foreningen Padborg Torvecenter har modtaget tilsagn om kr. 100.000. I forbindelse med centrets modernisering vil foreningen etablere ”gøglestandere” og intelligent højtalersystem.
  • Medborgerhuset Damms Gård i Felsted har fået tilsagn om kr. 100.000 til indkøb af flygel til udvikling af stedet med mere klassisk musik og nye målgrupper.

 

I Sønderborg Kommune er følgende projekter blevet indstillet:

  • Virksomheden Hestehave Madhus, der er beliggende på Kær ved Sønderborg, er til etablering af virksomheden blevet indstillet til at modtage kr. 61.054.
  • Virksomheden ParkinPeace fra Egernsund har til markedsføring af app modtaget tilsagn på kr. 100.000. Firmaet har udviklet en airbnb lignende løsning til autocampere.
  • Høruphav Brolaug har til forprojekt til fremtidssikring af Høruphav Havn modtaget tilsagn om kr. 99.475. Projektet skal klarlægge hvilke foranstaltninger der skal til, for at sikre havnen ved fremtidige storme.
  • Virksomheden Live to See I/S, der er hjemmehørende på Kegnæs har modtaget støttemidler på kr. 75.000 i forbindelse med etablering af en kreativ lade til gavn for både turister og lokale.
  • Projektet Skovby-huset på Sydals har modtaget tilsagn om kr. 50.000 i forbindelse med bl.a. etablering af varmekilde, inventar og webshop i butik til salg af lokale produkter, herunder specialprodukter.
  • Selskabet for Nydamforskning har til et pilotprojekt modtaget tilsagn om kr. 125.000 til udvikling af turismeprojekt der tager udgangspunkt i de i området værende historiske vikingeskibe.
  • Hofrådens Hus SI i Augustenborg blev af LAG bestyrelsens egne midler, der stammer fra den nu nedlagte Sønderjysk Investeringsfond, bevilget kr. 146.811 i forbindelse med et delprojekt omhandlende etablering af undervisningskøkken i baghus.
  • Bakkegården Ulbjerg Aps. på Nordals, der arbejder med opdræt, slagtning og direkte salg til kunder af oksekød har modtaget tilsagn om kr. 64.150 til anskaffelse af specialindrettet køletrailer.
  • I Augustenborg har virksomheden B.S. Food modtaget tilsagn om kr. 100.000 til etablering af pop-up eventbutik og cafe.
  • Broager Bilsyn Aps. har fået tilsagn om støttemidler på kr. 100.000 til ekstra lift til at øge aktivitetsniveauet som følge af øget kundeefterspørgsel.
  • I bestræbelser på at fremtidssikre virksomheden har Quorps Busser Aps. i Rinkenæs modtaget tilsagn om kr. 86.500 til indkøb af kontorcontainer og it.
  • På Broagerland har virksomheden ”Ændringen for Livet” modtaget tilsagn om kr. 50.000 til etablering af behandlerrum som led i et større projekt omhandlende et arbejdsfællesskab for sundhedsfremme og velvære.
  • Ligeledes på Broagerland er der ydet tilsagn på kr. 149.507 til Britta Biedermann til etablering af hegn, læskur med vand og strøm til alpakaer – der indgår i et projekt omhandlende et regenerativt turismeprojekt.
  • Endelig har Foreningen Nygård, der driver kulturstedet Nygård i Nørreskoven på Nordals, fået bevilget kr. 95.000 til forbedring af akustik i store sal samt trappelift til gangbesværede.

 

Bestyrelsens indstillinger udgjorde i alt 668.229,80 kr. til de 5 projekter i første runde. 858.575 kr. til de 10 projekter i anden runde i 2025 og 845.000 kr. til de 9 projekter i tredje runde. Der kan samlet indstilles projekter til at modtage 3.033.614.75 kr. i 2025.

Oplysninger kan fås ved henvendelse til koordinatorer Connie Mark Skovbjerg eller Carl Erik Maae på telefon 24410942

Efterhånden som projekterne afsluttes og LAG-støtten udbetales, bliver der på denne side indsat præsentation af de enkelte projekter.