Indstillede projekter i 2026
LAG Sønderborg Aabenraa har i året 2026 indstillet nedenstående landdistriktsudviklingsprojekter til at modtage støtte fra LAG-ordningen i hht. foreningens udviklingsstrategi:
I Aabenraa kommune er følgende projekter blevet indstillet:
- Virksomheden Cormalis Aps, der er hjemmehørende i Rødekro har til opstart af salgs- og distributionsvirksomhed, inden for medico branchen, fået tilsagn om kr. 75.000.
- I Bolderslev har virksomheden Smartgraze Equine Solutions Aps fået støtte på kr. 57.457 i forbindelse med et udviklingsprojekt, bestående af produktion og test af grovfoderautomat til heste.
- Virksomheden Fodpleje og zoneterapi alt4dig ved Rødekro har i forbindelse med et projekt, der skal understøtte turisme langs Hærvejen, modtaget tilsagn om kr. 139.464 til etablering af fold og læskur til alpakaer.
- Virksomheden Hønsnapgaard i Krusaa har modtaget kr. 148.000 i tilsagn om støtte til udvikling af gennemkørselslade på Holdbi Kro til møde/selskabslokale.
- I Rødekro har virksomheden Jysk Lift Service Aps. modtaget tilsagn om kr. 100.000 i forbindelse med forbedring af arbejdsmiljø ved anskaffelse af procesudsugning af sakselifte.
- Sundeved Efterskole i Bovrup har modtaget tilsagn om kr. 187.326,75 til nye redskaber og udstyr i forbindelse med opførelsen af ny hal.
- Løjt Idrætsforening har til brug for etablering af overdækket padelbane modtaget tilsagn om kr. 92.250.
- Hjordkær Ungdoms & Idrætsforening fået tilsagn om kr. 75.000 i forbindelse med indkøb af minilæsser.
- Børnehuset Evigglad Bov aps, der er et 24/7 pasningstilbud tilpasset familiens behov og arbejdstider, har modtaget støttetilsagn på kr. 149.000 i forbindelse med etablering af udendørs sanseområde med musikoplevelser.
- I Aabenraa kommune har virksomheden Kvik-Flyt A/S modtaget kr. 179.786,50 i støttetilsagn i forbindelse med udvikling af nyt, socialt og miljømæssigt, flyttekoncept.
- Privathospitalet Kollund A/S har til energirenoveringer opnået tilsagn om støtte på kr. 125.000 som en del af et større projekt.
- I forbindelse med udvikling af Den Selvejende Institution Ensted Idrætsanlæg, er der givet støttetilsagn på kr. 145.934,50 til faciliteter i forbindelse med parasport.
- Endelig har Støtteforening for Ravsted Børneunivers fået tilsagn om kr. 100.000 i forbindelse med indkøb af el-minibus til brug i lokalsamfundet.
I Sønderborg Kommune er følgende projekter blevet indstillet:
- I Kær ved Sønderborg har virksomheden Hestehave Madhus fået bevilget kr. 75.000 i støtte til etablering af nødvendig el-kapacitet til den planlagte fødevarevirksomhed.
- Solhjem Lejrskole på Sundeved har modtaget tilsagn på kr. 149.999 til etablering af friluftsplads, til gavn for besøgende og lokalområdet, der tager udgangspunkt i historien omkring Nydambåden og kombinerer med leg og friluftsliv.
- Adsbøl Borgerforening har modtaget støttetilsagn på kr. 147.500 i forbindelse med et almennyttigt projekt ved foreningens klubhus. Her ønskes opført en bæredygtig legeplads med beplantning omkring, til yderligere styrkelse af fællesskabet.
- Endelig har Landbygruppen for Tandslet Sogn modtaget tilsagn om kr. 55.618 til etablering af legeplads i tilknytning til byens torv, der i forvejen fungerer som samlingssted ved fælleshus og købmand.
- I forbindelse med arbejdet med at skabe lokale arbejdspladser via social inklusion og unge mennesker i aktivitet har firmaet Unge på Toppen modtaget tilsagn om kr. 150.000.
- På Als har virksomheden Smørholm fået tilsagn om støtte på kr. 100.000 i forbindelse med transformation af tidligere landbrugsejendom til regenerativ besøgsgård.
- Nordborg Hørfabrik I/S har modtaget støttetilsagn på kr. 206.680 til anskaffelse af spindemaskine til fremstilling af tæppegarn, baseret på udnyttelse af lokal uld.
- Østerholm på Als har landsbylauget modtaget støttetilsagn på kr. 73.000 i forbindelse med et større projekt omhandlende en gammel agernlade der skal omdannes til formidlingsbase for Nørreskovens fortællinger.
- På Nordals vil foreningen Klingbjerg Bylaug omdanne en brakmark til et grønt åndehul med biodiversitet til glæde for området beboere samt besøgende. Hertil har man fået bevilget kr. 50.000.
- Virksomheden B&B Lille Nordlys på Sydals har modtaget tilsagn om kr. 72.000 i forbindelse med udviklingsprojekt inden for turisme, med særligt fokus på hundeejere.
- På Nordals er der givet tilsagn om kr. 54.150 til virksomheden Camping & Fritid Center Aps til et energioptimeringsprojekt omhandlende installation af varmepumpe.
- På Sydals har virksomheden Destilleriet Als Aps fået tilsagn om kr. 75.515,60 til udvikling af koncept ved indkøb af etiketteprinter.
- Gråsten Rideklub af 2004 har modtaget tilsagn om kr. 58.744,37 til udskiftning af vinduer og reduktion af varmeudgifter i klubbens lokaler.
Oplysninger kan fås ved henvendelse til koordinatorer Connie M. Skovbjerg (28898021) og Carl Erik Maae (27905469) eller LAG-mobil: 24410942.
Efterhånden som projekterne afsluttes og LAG-støtten udbetales, bliver der på denne side indsat præsentation af de enkelte projekter.